A-Fys Sport

A-Fys Sport dækker over en lang række tilbud til sportsfolk på alle niveauer. Vi har en stor viden indenfor behandling, genoptræning, test, fysisk træning og kost til sportsfolk. Vi sætter en ære i at hjælpe sportsfolk, så de kan udføre deres ypperste og derved nå deres mål. Vi er midlet til målet.

A-Fys Sport test: Vi tilbyder en lang række tests af sportsfolk. Disse tests kan give en indikation om, om du er på rette vej med din træning, om du skal optimere din træning eller du er ved at komme i overtræning og derved er mere udsat for skader. En test kan være et godt redskab for udøveren og træneren til at sammensætte den bedste træning og derved få det optimale ud af træningen. Vores tests kan også bruges til at se udviklingen hos udøveren ved, at vi tester løbende under sæsonen. Så har træneren et helt klart billede af udviklingen hos den enkelte udøver.

A-Fys Sport Undersøgelse:  Kroppen skal fungere optimalt, for at du kan yde dit bedste indenfor din sportsgren. Vi tilbyder en række forskellige undersøgelser, som kan give dig en idé om, hvad dine styrke og svagheder er. Derved kan du arbejde på dine svage sider og gøre dig mere komplet som sportsudøver. Det er de små ting, der gør en stor forskel.

Fysioterapeutisk screening: Her vil en af vores dygtige fysioterapeuter lave en fuldkropsundersøgelse og finde frem til dine svage punkter. Dette giver dig et godt billede af, hvad du skal arbejde med. Du kan i tillæg få udarbejdet et træningsprogram, som lægger vægt på træning af dine svage sider, så du kan blive mere komplet som sportsudøver. Træning er godt, men det SKAL være den rigtige træning. Kvalitet frem for kvantitet.

Løbestilsanalyse: Får du ondt i ankler, knæ, hofte eller ryg, når du løber? Så er der stor sandsynlighed for, at du ikke har en optimal løbestil. Dette kan vores specialuddannede fysioterapeuter være dig behjælpelig med. En løbestilanalyse giver dig et perfekt billede af, hvad du skal ændre ved din løbestil. Vores fysioterapeuter vil sammensætte et øvelsesprogram, som vil optimere din løbestil. De vil sørge for, at du får den rigtige behandling og eventuelt sørge for, at du får indlægssåler, som kan forbedre din løbestil og derved aflaste dine ankler, knæ, hofter og ryg.

A-Fys Sport behandling: Vi har en lang række af fysioterapeuter, som har specialiseret sig i behandling af sportsskader. Og vi behandler dagligt sportsfolk på alle niveauer - lige fra motionsplan til eliten. En god fysioterapeut kan være nøglen til succes. Det er vi behjælpelige med.

A-Fys Sport Genoptræning: Vi har et topmoderne træningscenter tilknyttet vores fysioterapiklinik. Her er du i gode hænder hos vores dygtige fysioterapeuter. Sammen lægger I det mest optimale program for genoptræningen, så du hurtigst muligt kommer tilbage til din sport.

A-Fys Sport Fysisk træning: Hvis du vil optimere din fysik udover din normale træning, så har vi de bedste muligheder til dig. Vi har de nyeste træningsmetoder og udstyr til rådighed, og kan hjælpe dig til at performe bedre. Vi har et samarbejde med en række udenlandske træningseksperter, som vi løbende udveksler nyeste viden inden for træningsmetoder til sportsfolk.

A-Fys Sport Kost:  For at du kan performe bedst, skal der være styr på, hvad du indtager af føde.  Vores kostvejleder kan give dig de bedste tips og ideer indenfor kost og ernæring. Der kan sammensættes en kostplan, alt efter, hvad du gerne vil opnå.