top of page

HOLDBESKRIVELSER

HOLDBESKRIVELSER

Vi gør venligst opmærksom på, at alle hold ikke altid, vil være på den aktuelle holdplan.

Aerobic/Bodytoning
Holdet til dig som elsker aerobic, god musik, lette aerobic sekvenser, fedtforbrænding, styrke og toning/ træning af hele kroppen. Holdet indeholder en let til moderat krops og aerobic opvarmning. Styrketræning hvor vi skiftevis får pulsen op til skøn musik og derudover arbejder hele kroppen igennem med trænings- elastikker, vægtskiver og egen kropsvægt. 

Holdet er egnet til alle der ønsker en sjov styrketræning med fokus på både mave, baller, lår og arme.

Vi afslutter med mave og ryg træning samt grundig udstræk og afspænding.

Blid Yoga er for alle aldre. Med fokus på åndedrættet, nærvær og indre ro trænes kroppen blidt igennem – mens der tages hensyn til alder, skader og svage områder i kroppen. De fleste øvelser foregår liggende og siddende, men der er også stående øvelser med fokus på balancen. Timen styrker blidt kroppen, øger bevægeligheden og reducerer stress. Der afsluttes med afspænding , så medbring gerne et tæppe.
 

Boksning Sjov og hård intervaltræning inspireret fra bokseverdenen. Der trænes kondition, styrke og udholdenhed vha. elementer kendt fra traditionel boksetræning. Der er dog ingen fysisk kontakt.

Boks, puls & Styrke Hvis du tager den fedeste musik og kombinerer med en sveddryppende workout med elementer fra alverdens kampsport, så har du svaret på boks, puls og styrke. Timen bygges op om en fed koreografi og henter sin inspiration fra boksning, karate, taekwondo og tai chi, med masser af slag og spark i luften, som udføres i takt til musikken. 

Cardio attack er holdet for dig, som elsker at give den max gas og få sved på panden. Timen er bygget op af forskellige tidsintervaller, hvor der især er fokus på puls-øvelser. Derudover kommer vi hele kroppen igennem med styrkeøvelser, hvor der kan inddrages vægtstænger, håndvægte eller andre redskaber.

Cirkeltræning er holdet for dig, der godt kan lide kombinationen af puls, styrke og udholdenhed. Timen er opbygget af forskellige træningsstationer, som man skal igennem. Der er pause, når alle øvelser er udført. Sammensætningen af træningsøvelser vil variere fra gang til gang. Intensiteten og sværhedsgraden tilpasses den enkelte, så alle kan være med.

Disco er den nyeste form for dansebaseret fitness til kendte discohits. En sjov, effektiv og varieret træning med nemme dansetrin, disco-moves, som hjælper med at forbrænde kalorier og forbedre konditionen. Der kræves ingen danseerfaring. Undervisningen vil ind i mellem være præget af andre sjove danse-stilarter.

FIT står for Funktionel Interval Træning, altså funktionel træning i intervaller. Dvs. at vi arbejder med øvelser, der inddrager hele kroppen og dens naturlige bevægemøstre, og som kombinerer styrke, hastighed, balance, smidighed og reaktionsevne. Timen er bygget op i intervaller, dvs. vi træner efter tid og ikke antal gentagelser og kvaliteten af øvelsernes udførelse går forud for kvantiteten (antallet) af gentagelser. På den måde kan alle være med og samtidig får vi udfordret konditionen undervejs. Niveauet/intensiteten er middel højt.
 

Fitness Pilates - timen, hvor der kan indgå mindre redskaber som bolde og elastikker. Timen starter med stående øvelser. Der kan forekomme elementer fra yoga.  Der sluttes af med øvelser på gulv. En time i roligt tempo, hvor hele kroppen trænes igennem med fokus på CORE- træning. 

FitnessYoga er yoga med fokus på styrke, mobilitet og mental balance. Timen bygger på Hatha yoga, hvor styrke gennem forskellige stillinger (asanas) kombineret med åndedrætsteknikker (pranayama) er omdrejningspunktet. Elementer fra Vinyasa yoga med øvelser sat sammen i små flows (serier), generelle styrkeøvelser og restorative øvelser kan også indgå i timen.

Målet er at opbygge og styrke kroppen samtidig med at forbedre fleksibilitet og mobilitet og skabe indre ro. Tempoet er roligt og kontrolleret og der er stort fokus på alignment, dvs. at øvelserne tager højde for gode og sunde bevægemønstre for kroppen. Timen starter altid med fokusering (teknikker, der får os til at ”lande i kroppen”) og afsluttes med afspænding (savasana). Medbring et tæppe.

 

FysioFlow er en træningsform, hvor vi arbejder med kroppens bindevæv, også kaldt fascier, ved dynamisk at bevæge kroppen ud fra musklernes sammenhæng i kroppen. Fascien er ligesom kroppens "våddragt" under huden, hvor de forskellige lag ligger. I FysioFlow arbejder vi med at gøre bindevævet varmt og mere eftergiveligt, sådan at gliddet imellem de forskellige vævstyper i kroppen forbedres. Nogle af stillingerne vil du genkende fra Yoga, men i FysioFlow arbejdes der udelukkende med langsomme bløde bevægelser i yderstillinger for at få en øget bevægelighed. Derudover aktiveres kroppens ro og hvilesystem. Timen vil altid være opbygget på samme måde: En dynamisk opvarmning, gennemgang af en række serier, som gentages efter behov, og vil altid afsluttes med en afspænding. Medbring et håndklæde og evt. strømper og/eller en langærmet trøje til afspændingen.

 

FysioMotion - En time hvor hele kroppen trænes igennem med puls, balance, koordinering- og styrketræning. Typisk starter timen med en dynamisk opvarmning efterfulgt af stående øvelser. Der benyttes forskellige redskaber som store og små bolde, håndvægte, elastikker mv. Et godt hold for dig der gerne vil have sved på panden men i et roligere tempo ifht en Puls/styrke time. Timen afsluttes med liggende øvelser og udspænding.

Hit Fit Dance 
er holdet for dig, som har lyst til at røre sig på en sjov og anderledes måde. Der vil være musik og trin for enhver smag. Det er en time hvor pulsen og humøret ryger i top. Der tages udgangspunkt i musikken og den dansestil, som var fremme fra 50’erne og frem til i dag. Koreografierne er simple, så alle kan følge med.

Hit Fit Dance er perfekt både for dig der er helt ny på et dansegulv, eller dig der har danset i flere år. 
Et kæmpe energi boost for krop og sjæl. Du får trænet hele din krop på både bevægelighed, smidighed, koordination og balance, samtidig med at du skaber stærkere muskler, får øget kropsbevidsthed og forbedret kropsholdning. Du danser dig i form og glemmer alt om, at du er til træning! Hit Fit Dance er et dansekoncept udviklet af Marianne Eihilt, kendt fra bl.a. ”Vild med Dans”. Vores instruktør Sarah, er certificeret Hit Fit Dance instruktør.

HIIT Holdet for dig, der gerne vil træne hele kroppen igennem på en funktionel og effektiv måde. Der trænes i intervaller med fokus på puls og styrke for det optimale resultat. Den primære belastning på dette hold er egen kropsvægt, men der kan benyttes mindres redskaber som f.eks. håndvægte. Der trænes efter tid og ikke gentagelser, hvilket gør, at alle får mest muligt ud af træningen. Timen starter med en enkel opvarmning og afsluttes med udspænding. Kom og bliv udfordret og opnå de resultater, som du har ventet på!

 

HIRT - High Intensity Resistance Training Timen for dig, der ønsker et alternativ til styrketræningssalen. Der er fokus på styrke og puls sat sammen som en intervaltime. På denne time trænes der med vægtstænger og vægtskiver samt egen kropsvægt. Øvelsesudvalget er teknisk enkelt og består primært af "fler-leds øvelser", hvor der trænes flere muskelgrupper på én gang for et optimalt træningsresultat og øget forbrænding. Timen starter med en enkel opvarmning og afsluttes med udspænding. Holdet henvender sig til dig, der gerne vil "booste" din nuværende form og tone din krop.

 

Power yoga er sammensat af astanga yoga øvelser udført i ét flow med fokus på åndedrættet. Det giver fysisk velvære, smidighed, styrke i kroppen og reducerer stress, samtidig med at der opnås større kropsbevidsthed. Undervisningen omfatter også øvelser i meditation. Alle kan deltage uanset alder. Der skal gerne medbringes et tæppe til brug ved afspænding  


Puls/styrke er holdet for dig, som ønsker en god blanding af styrke- og konditionstræning. Der kan benyttes diverse redskaber samt træning ved egen kropsvægt. Timen starter med opvarmning og afsluttes med udstrækning.

 

Release & Unwind er holdet, hvor vi arbejder med at massere og strække muskler og bindevæv i hele kroppen, for at opnå øget bevægelighed. Der arbejdes både uden og med redskaber, fx foamrollers, små bolde, elastikker mv. Alt foregår i roligt tempo og alle kan være med.

RygMotion Denne time har fokus på træning af ryggens muskler og en god holdning.

Der vil indgå en let opvarmning og herefter både stående og liggende øvelser. Lette redskaber kan indgå.
Holdet henvender sig til dig, der vil holde din ryg sund og stærk.  

 

Slyngetræning På denne time benyttes et unikt slyngesystem, hvor hele kroppen arbejdes igennem i funktionelle bevægemønstre med fokus på "core stabilitet". Timen køres som intervaltime, hvor nærmest alle muskelgrupper trænes samtidig. Hermed opnås en markant øget efterforbrænding. Holdet er både egnet til dig, der ønsker et muskeltonet udseende samt til dig, der ønsker at tabe dig. Da der trænes med din egen kropsvægt, vil alle med en rimelig grundform kunne deltage.

Styrkehold er et hold med fokus på at øge muskelstyrken samt muskeludholdenheden af især de store muskelgrupper. Vi kommer hele kroppen igennem på en varieret og effektiv måde, hvor der både trænes efter gentagelser og tid. Samtidig garanterer vi for høj puls og sved på panden. Alle kan være med, da du selv bestemmer vægten.

Styrke & effekt er holdet for dig som ønsker at øge dine musklers udholdenhed og styrke, samt indirekte øge kondition og stabilitet. Holdet er baseret på styrketræningens principper med gentagelser og gradvist øgning af vægtbelastning. Holdet vil udforske og forbedre kroppens muligheder, samt invitere til en masse sved på panden og høj puls.

Yoga/Stræk er for alle. Vi tager udgangspunkt i Yin Yoga, hvor der fokuseres på at holde stillingen imellem 3 og 5 minutter så bindevævet har god tid til at tilpasse sig og give slip. Der fokuseres ikke så meget på det meditative, men timen slutter dog med afspænding.

Yoga, vejrtrækning & mindfulness

Der undervises i den blide form for yoga mindfulness med stor fokus på indre ro og dybe vejrtrækninger. En blanding af Hatha yoga, yin yoga og pilates. Der er fokus på din indre kerne og på skabelsen af indre ro og en krop i balance.

Undervisning er intuitiv, dvs. der fornemmes hvem der er på hold og ud fra det skabes forløbet så du går derfra med netop det du har brug for. Undervisningen er hensyntagende så alle kan være med og samtidig drage benefit af yogaens gavnlige effekt og virkning i krop og sjæl. Der guides dig i træning, motion og bevægelse der styrker, toner og strækker. 

Du vil få konkrete redskaber hver gang til at opbygge en god, sund og stærk krop med indre ro, tid til vejrtrækning, stilhed, reflektion, sundhed indefra. 

INDOORBIKE

Vi har nogle af de bedste Indoorbike-cykler på markedet, af mærket Tomahawk. Vores Indoorbike-sal er specielt designet til at gøre timerne spændende og motiverende med en projektor, der skyder et kæmpe billede op til afspilning under hele timen. Nogle af timerne køres ud fra systemet Intelligent-Cycling, der skaber fokus på watt som intensitets-målestok og som giver en meget varieret og underholdende træning. Her kan du bl.a prøve kræfter med bjergene fra Tour De France. Vi kører hold på alle niveauer - Indoorbike er for alle og det behøver ikke at være kedeligt. Vores Indoorbike-timer skal bare opleves!

 

A-Bike Base Camp: En time der køres med Watt-angivelser. Timen er af moderat intensitet og let sværhedsgrad. Holdet anbefales til begyndere og let øvede motionister. Du vil blive forpustet flere gange i løbet af timen, men der er flere pauser undervejs. Varighed 40-45 min.

A-Bike Advanced Camp: En time der køres med Watt-angivelser. Timen er af moderat til høj intensitet og moderat sværhedsgrad. Holdet anbefales til let øvede og øvede motionister. Er du ny inden for indoorbike, anbefales det derfor, at du har deltaget på Base Camp inden du deltager på Advanced Camp. Du vil være forpustet i længere perioder i løbet af timen og blive udfordret på udholdenhed og vedholdenhed. Der kan forekomme timer med højere intensitet (Summit) i løbet af en sæson. Dette varsles via facebookgruppen ”A-fys Indoor Bike”. Der er en til to pauser undervejs. Varighed 45-55 min.

 

A-Bike Summit Camp: En time der køres med Watt-angivelser. Timen er af høj intensitet og høj sværhedsgrad og anbefales erfarne og øvede motionister. Du vil forpustet i lange perioder og du vil udfordres tæt på dit max.
Varighed 45-60 min.

 

A-Bike Journey/Advanced Camp: En time der køres i Intelligent Cyclings virtuelle univers, der giver en visuel oplevelse af at køre i forskellige ”verdener”. Der benyttes storskærm, og har du tendens til køresyge, anbefales det, at du sætter dig bagerst i salen. Du vil være forpustet i længere perioder i løbet af timen og blive udfordret på udholdenhed og vedholdenhed. Der kan forekomme timer med højere intensitet (Summit) i løbet af en sæson. Dette varsles via facebookgruppen ”A-fys Indoor Bike”. Der er en til to pauser undervejs. Varighed 45-55 min.

 

Fredagsbike: Fredagsbike byder på stor variation med fokus på godt humør og god musik. Timen er af let til høj intensitet og moderat sværhedsgrad, og anbefales alle som kan lide god musik og gang i den! Du kan blive mødt af en sal med disco-lys, god musik og masser af motionsglæde. Fredagsbike kombinerer festen med motionen og har fokus på en god og festlig motionsoplevelse. Varighed 50-60 min.

 

Happy bike: Holdet er et soft Camp hold - altså let motion. Happy bike anbefales for ældre mennesker der ikke skal træne for hårdt. Happy bike er også velegnet for patienter med knæskader og i genoptræning, som supplement til styrketræningen.

 

Landevejstema: En time der er tilrettelagt ud fra optimal træning i forhold til landevejscykling. Holdet er åbent for alle, men fordrer en god grundform og lyst til at deltage i en landevejsagtig time Varighed 50-60 min. Enkelte timer kan forlænges til 1½ time.

 

PreYogaBike er for dig, som ønsker en blød opvarmning på bikecyklen før eksempelvis yoga eller som opvarmning til træning på maskinerne i træningssalen. Vi kører os stille og roligt varme til populær musik, som udgangspunkt bliver det en Softcamp der køres. Holdet varer 25 minutter og selvom det er en god ide med cykelbukser og cykelsko, er det absolut ikke nødvendigt på dette hold.


Spirazzi test: En italiensk etape der starter med et langt siddende stykke (ca. 6 sange) derefter kommer der et bjerg på 17 min. Til sidst finale (1 sang) Alle kan være med men bestemmer selv zonen man køre i, programmet bruges til at teste og se forbedringer med, fra måned til måned.

 
OBS: Der vil forekomme diskolys under nogle af timerne, som for nogen kan virke forstyrrende. Der vil også være en mindre grad af damp (fra en dampmaskine) da dette giver den bedste effekt på lyset. Det er kun damp og den helt uskadelig. Den vil ikke have fysisk indvirkning på din træning*.
 
*HEALTH & SAFETY PRODUCT DATA SHEET: FOG JUICE
The products contain no dangerous components classified in the EC directive on the dangerous products (67/548/CEE). Under normal operating conditions, the products don’t show any special danger.
bottom of page