top of page

Tillægsydelser

Tillægsydelser

Vi tilbyder en række sundhedsydelser, som kan være til gavn for dig i forbindelse med din behandling hos vores fysioterapeuter.

Disse sundhedsydelser er uden tilskud fra den offentlige sygesikring.

 

Akupunktur

Flere af vores fysioterapeuter bruger akupunktur eller IMS (intra muskulær stimulation), som det også kaldes. Akupunktur er i de seneste år blevet en del af det etablerede behandlingssystem og en naturlig del af fysioterapi. I fysioterapien spiller behandlingsformen også en stadig voksende rolle. Akupunkturen har med sit udgangspunkt i den traditionelle kinesiske medicin (TCM) været anset som en alternativ behandlingsform af den vestlige sundhedsvidenskab. Dette skyldes formodentlig de grundlæggende forskelle mellem de to verdeners opfattelse og forståelse af menneskekroppen. Med udgangspunkt i denne neurofysiologiske forståelse er akupunkturen ved at vinde indpas i den moderne vestlige medicinske diagnostik, og det har ført til, at fysioterapeuter i stigende grad er begyndt at inddrage akupunktur i behandlingen af muskuloskeletale smertetilstande. Udviklingen inden for den vestlige medicinske form for akupunktur har medført, at denne kan fungere som en fuldstændig integreret behandlingsform i nutidens diagnostiske fysioterapi.

 

Tape

I forbindelse med behandlingen, kan fysioterapeuten vurdere, at det vil være en fordel at lægge en tape. Det kan være en meget effektiv måde at behandle på og kan virke smertelindrende, så du bedre kan klare de daglige udfordringer i forbindelse med din hverdag eller din idræt. Vi har flere typer tape, og hvilken tape vi benytter, afhænger af hvilken problematik / diagnose du har. Du har som klient mulighed for at købe tape hos os, som matcher butikkernes priser.

 

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning kan give din fysioterapeut og dig en ekstra dimension til din behandling/træning. Den gør, at fysioterapeuten kan få et endnu bedre overblik over, hvordan forholdene er i en muskel, et led eller en sene og kan i tillæg til den kliniske undersøgelse og behandling give dig de bedste betingelser for hurtig og rigtig behandling. Derudover bruger vi ultralydsscanning til at vurdere effekten af det behandlingsforløb, som du er i gang med. Scanning er et objektivt måleredskab, der meget præcist kan afgøre om en vævsskade eksempelvis heler som den skal, om en hævelse reduceres som ventet - eller om en muskel kan aktiveres, som den skal. Ultralydsscanning er i dag en integreret del af den kliniske undersøgelse indenfor fysioterapi og idrætsmedicin. Endelig kan en scanning også hjælpe os med at afgøre, om du skal henvises til anden behandling (medicinsk eller kirurgisk). Ultralydsscanning kan eksempelvis bruges til at vurdere en betændelse i en seneskede, en irriteret achillessene, knæ eller skulder problemer.

 

Støttebind og bandager

Et støttebind/bandage kan være med til, at du genvinder tabt bevægelighed i et led eller med til at støtte et led, så det bliver mindre smertefuldt ved bevægelse. Dermed øges forudsætningerne for et godt helbred. For at opnå det bedste resultat, skal et støttebind sidde helt optimalt og kræver derfor en vejledning, så du er sikker på at få den bandage, som vil give den bedste støtte og dermed lindring til dine gener. Det kan f.eks. være den rigtige bandage til dit knæ, når du skal på skiferie. Vi foretager derfor altid en individuel vurdering af dit behov, for at vi kan finde frem til lige præcis det produkt, der passer bedst til dig. Vurderingen foretages altid af en af vores uddannede fysioterapeuter.

 

Vores bandager er  af mærket Sporlastic, som er produceret efter økotex 100standarden og ikke indeholder latex. Produkterne er åndbare og anatomisk udformet for at give optimal støtte og komfort.

 

Indlægssåler

En forkert fodstilling kan have vidtrækkende konsekvenser. Lige fra ondt i fødder, knæ, hofte, ryg til nakkesmerter eller hovedpine. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du har den rette fodstilling. Det kan SuperSole være med til at give dig.

Konceptet indeholder en grundig undersøgelse af hele kroppen, herunder selvfølgelig også dine fødder. Ordinering og udformning af SuperSole indlægssåler kan være et supplement til almindelig fysioterapi i tilfælde, hvor en indlægssål kan medvirke til at afhjælpe eller forebygge fodrelaterede problemer. De vigtigste hensigter med SuperSole indlægssåler er korrektion og stødabsorbering.

Det er kun fysioterapeuter, som må udarbejde SuperSole.

Alle, der arbejder med SuperSole, er uddannede fysioterapeuter, som derefter har videreuddannet sig til Supersole terapeut. Dette sikrer dig, at du altid får en professionel behandling.

Såfremt det vurderes, at du har behov for indlægssåler, fremstilles der et par individuelt udformede SuperSole indlægssåler. Sålen opvarmes og placeres på en såkaldt ”Molding stand”, hvorefter du træder op på sålen. Herefter formes sålerne. Indlægssålerne kan genopvarmes. Det giver vores fysioterapeuter mulighed for at ændre dem løbende. f.eks. hvis din fodstilling ændres som følge af en indlægssål eller anden fysioterapeutisk behandling. 

bottom of page