Al overskud går til "Legeheltene" Bike event - Lørdag den 28. september kl. 9-13
4 timers bike event, hvor vi har samlet et fantastisk instruktør-setup! Vi har 3 rutinerede gæste-instruktører med samt vores egen energibombe, Randi.
Denne dag er for både medlemmer og ikke medlemmer 🩵
Book en cykel og kør alle 4 timer selv eller saml et hold på op til 4 personer pr. cykel.
Én tilmelding er til alle 4 timer. Ejeren administrerer selv, hvor mange man vil dele med.
Pris pr. cykel for medlemmer, kr. 50,- Pris pr. cykel for ikke medlemmer, kr. 150,- Al overskud fra eventet går til ”Legeheltene”. Tilmelding direkte i vores reception.
Dagens program:
Kl. 09:00 – 09:50 Jan Frederiksen Kl. 10:00 – 10:50 Nana Pii Schumacher Kl. 11:00 – 11:50 Claus Bo Hansen Kl. 12:00 – 12:50 Randi Lidsmoes
💚 Jan Frederiksen – bliver bare kaldt Jan F. i bike kredse. Jan har tidligere undervist i VigMotion, men er lige skiftet til go2fitness i Holbæk. Jan er Intelligent Cycling ambassador, kører som gæsteinstruktør rundt om i landet og afholder også selv events. Nogle af jer kan måske huske Jan fra sidste års bike event – han glæder sig til at holde en fest med jer på cyklen, igen i år.
💚Nana Pii Schumacher – er uddannet hos Bike Academy og er Spinning Level 3 instruktør. Til dagligt kører Nana i Club Lido Fitness Vejle og gennem Health Group hos Energinet.dk. Derudover hjælper hun med at uddanne nye bikeinstruktører i Bike Academy.
💚Claus Bo Hansen – er en yderst rutineret herre inden for bikeevents. Claus Bo Spinning Level 3 instruktør, fra Vejle og kører primært i Papirfabrikken Silkeborg. Han har siddet på scenen til mange events både i Danmark og udlandet. Claus Bo mixer selv musikken til alle hans timer, hvor også spinningsprincipperne træder tydeligt igennem.
💚Randi Lidsmoes – A-Fys’ egen energibombe! Hvis glimmer og glitter havde en lyd, så ville det med sikkerhed lyde som når Randi sidder i instruktørsadlen, klar med det bedste Electronic Dance Music, hvor lyden trumfer lyrikken, bassen overgår trætheden og tiden går baglæns. Randi fyrer den til dagligt af med FREDAGS DAK DAK i vores bikesal. Bedre måde at starte weekenden på, findes nærmest ikke.
Et kæmpe stort velkommen til alle instruktører denne dag – vi glæder os til at fyre den af med jer 🎉
Vi sørger naturligvis for pause-område med forplejning dagen igennem.
Spænd cykelskoene og se at få jer tilmeldt 🤩
LEGEHELTENE - arbejder for at skabe en aktiv hverdag og et frirum for de indlagte og ambulante børn, hvor sygdom træder i baggrunden for en stund. Et frirum på hospitalet, hvor der er plads til store armbevægelser, tumlelege, fællesskab og nye venskaber.
Comments