top of page
  • Forfatters billedeA-Fys

Bootcamp "LIFT HEAVY SH*T""



10 ugers Bootcamp med fokus på tung styrketræning



Holdet er for både kvinder og mænd, der vil booste deres styrke og fastholde en stærk og velfungerende krop. Dette hold er for dig som er vant til at styrketræne. Det vil være et godt ”fortsætter-hold” til dig som fx deltager på vores HIRT eller styrketræningshold. Efter 10 uger vil du kunne se en udvikling i både teknik og styrke. Et lille og intensivt hold på max 12 deltagere. Forløbet kan tilkøbes et allerede gyldigt medlemskab. Du bliver ikke stærk af én træning om ugen. Derfor skal du selv være villig til at træne to gange/ugen selv, for optimal effekt.

 

Vidste du, at du mister 8 % af din muskelstyrke for hver 10 år efter du er blevet 30 år, hvis ikke du aktivt gør noget for at bevare den?! Og at denne nedgang bliver endnu større efter du er fyldt 60 år!

 

Musklerne er ”motoren” i vores krop. Det er her forbrændingen af den energi, vi indtager foregår. Derudover er det langt hen ad vejen vores muskelstyrke, der afgør om vi kan blive ved med at leve et aktivt liv og have en velfungerende krop. Så det er altså vigtigt at træne dine muskler – og det på en særlig måde, nemlig tungt. Eller som vi kalder det: Lift Heavy Sh*t. Derfor har vi lavet et hold, der har fokus på netop det.

 

Vi træner i vores ude-fitness område primært med frie vægte (funktionelt). Fokus er på teknik, tunge løft med få gentagelse og progression (udvikling i styrke). Hver deltager får sit eget styrketræningsprogram, som man vejledes i. Der kan også indgå forskellige stabilitets-, mobilitets- og plyometriske øvelser på de fælles træningspas. Vi starter med en fælles opvarmning og slutter af fælles med lidt cool down/stræk.

 

Now it's time to Lift Heavy Sh*t 💪


HVAD INDEHOLDER BOOTCAMPEN ✔️2 x InBody måling (start og slut) - En Inbody måling kan fortælle dig hvordan din krop er sammensat samt fordeling af fedt, muskelmasse og knoglevæv.

✔️2 x 3RM test (start og slut) - 3RM test er et redskab der bruges til at måle og kvalificere din muskelstyrke i kilo samt ændringer over tid.

✔️Foredrag v/Ernæringsansvarlig Rasmus Frie "Hvorfor ”Lift Heavy Sh*t”? - i forhold til aldring, optimal kost & træning

✔️Personligt træningsprogram, der kan tilpasses i forløbet inkl. vejledning/instruktion ved hver fællestræning.

✔️Adgang til vores fitness-app

✔️10 x fællestræninger: Onsdag kl. 17.00 - 17.50

Ved første og sidste samling, mødes vi i to timer kl. 17.00 - 19.00.

  HVORNÅR Onsdag kl. 17.00 - 17.50 Første gang den 4. september mødes vi kl. 17.00 - 19.00 Sidste gang den 13. november mødes vi kl. 17.00 - 19.00 Der er ingen træning i uge 42


PRIS Pris pr. person kr. 1.695,- for alle 10 uger. (forudsætter at du allerede er fitnessmedlem).

Der er 12 pladser, der afsættes efter først-til-mølle princippet. Bootcampen gennemføres v/min. 6 deltagere. Pladsen er først din når du har betalt. Din tilmelding er bindende efter betaling og det er ikke muligt at få refunderet pengene. Afbryder man som deltager et forløb før dets udløb, bliver betalingen ikke refunderet.


INSTRUKTØR

På fællestræningerne er det vores dygtige instruktør Anita Nielsen, som vil guide jer igennem de 10 ugers træning. Anita har mange års erfaring inden for træning og har stor erfaring i at undervise. Ved første og sidste samling deltager desuden Ernæringsansvarlige Rasmus Frie samt Personlig Træner, Kenneth Røpke.


TILMELDING På ☎️ 56 14 52 11 eller ved henvendelse i receptionen. Betaling skal ske v/tilmelding.


Er dette noget for dig, så tilmeld dig allerede i dag 💚





104 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page