top of page
  • Forfatters billedeA-Fys

INDENDØRS FITNESS ÅBNER OP IGEN!

Opdateret: 10. maj 2021


GENÅBNING AF INDENDØRS FITNESS FRA DEN 10. MAJ 2021 (OBS.....Træner du på henvisning, altså en del af dit behandlingsforløb med din fysioterapeut, gælder nedenstående ikke for dig). Langt om længe, har vi fået lov til at åbne op for indendørs styrketræning og indendørs holdtræning. Og vi glæder os! :-)

MEN det er som altid, ikke uden restriktioner og retningslinjer fra Kulturministeriet. Vi er i en særlig situation, fordi vi har ”to kasketter på” i A-Fys - vi har fitnessdelen og vi har fysioterapien. Derfor har vi en del patienter, som træner hos os som en del af fysioterapien. Disse patienter bliver vi naturligvis også nød til at tilgodese i vores center, på en sådan måde at alle føler det sikkert og trygt at komme her. Vi prøver at opsummere så overskueligt som muligt her.

Indendørs styrketræning samt bike- og fitnesshold:

  • Vores indendørs styrketræningssal vil være lukket for fitnessmedlemmer i flg. tidsrum: Mandag – torsdag kl. 09.00 – 16-00 Fredag kl. 09.00 – 14.00 Der vil stadig være åbent og mulighed for at styrketræne i vores udendørs fitnessområde i dette tidsrum. Uden for dette tidsrum, kan man frit træne indenfor.

  • I vores indendørs styrketræningssal er der en max kapacitet på 18 medlemmer + personale.

  • Man skal ikke melde sin ankomst på forhånd eller melde sig til i noget specielt tidsrum. Men er max kapacitet udnyttet, henviser vi til vores udendørsområde eller man er velkommen til at vente, til der bliver ledigt indenfor.

  • Du skal som altid huske at fremmøde dig inden træning. Dette kan du igen gøre indenfor i receptionen, som du plejer.

  • CORONAPAS: Personale og instruktører vil anmode medlemmer om at fremvise Coronapas, både ved ankomst, på holddeltagelse og ved stikprøver. Når vi i den kommende tid henvender os til jer, er det ikke fordi, at vi ikke stoler på I har Coronapas i orden, men fordi vi er forpligtet til at spørge. Skal du til styrketræning, bedes du fremvise dit Coronapas i receptionen. Skal du til holdtræning, fremvises Coronapas til instruktøren inden holdstart. KOM I GOD TID FØR HOLDSTART, SÅ DER ER GOD TID FOR INSTRUKTØREN TIL AT TJEKKE ALLE CORONAPAS. Ved et Coronapas forstås dokumentation for: 1. Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget. 2. Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget. 3. Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis.

  • Svedabsorberende udstyr som fx Yoga- og træningsmåtter, boksehandsker mv. gøres utilgængelige. Der opfordres til at medbringe eget udstyr, hvis dette skal anvendes til træning.

  • Mundbind eller visir skal bæres i fitnesscenteret, dog ikke under udøvelse af en aktivitet.


Udendørs styrketræning samt fitnesshold:

  • Udendørs styrketræningsområdet har en max kapacitet på 18 medlemmer + personale

  • Svedabsorberende udstyr som fx Yoga- og træningsmåtter, boksehandsker mv. gøres utilgængelige. Der opfordres til at medbringe eget udstyr, hvis dette skal anvendes til træning.

  • Der er ikke længere krav om booking af tider til styrketræningsområdet. Kommer man til et fyldt styrketræningsområde, er man er velkommen til at vente til der bliver ledigt eller komme igen senere.

  • Du skal som altid huske at fremmøde dig inden træning. Dette kan du igen gøre indenfor i receptionen, som du plejer.

  • Der er ikke krav om fremvisning af Coronapas til udendørs fitness eller holdtræning Du skal dog være opmærksom på, at hvis et udendørs Fitnesshold rykkes indenfor af én eller anden årsag, så skal du kunne fremvise Coronapas.

Vi har stadig (halvt) medlemstop. Vi vil stadig rigtig gerne bevare jer, som vi allerede har og gøre det trygt og sikkert for jer. Derfor har vi indført midlertidigt medlemsstop for nye medlemmer, så I der i forvejen er her, har mulighed for pladser på holdene samt god plads til styrketræning. Vi har dog haft lidt plads til at kunne åbne langsomt op for udendørs medlemskaber til styrketræning. Disse medlemskaber giver kun adgang til styrketræning udenfor – altså ikke til holdtræning og ikke til indendørs fitness. Disse medlemskaber kan stadig købes.

Vi skal huske at træne klogt. Og det betyder, at vi skal huske at holde afstand (hele tiden) og spritte vores hænder af, så ofte vi har rørt ved noget samt spritte redskaber/maskiner af efter brug.

Vi opfordrer alle vores kunder og medlemmer til at beskytte sig selv og andre mod smitte, ved at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så vi kan sikre et sikkert og trygt A-Fys.

Vi glæder os helt vildt til at se jer alle, til masser af den gode træning! 😊

332 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

FysioDanmark A-Fys Solrød
Langager 6
2680 Solrød Strand


Tlf.: 56 14 52 11

mail@a-fys.dk

  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle
dk-fys.gif
syge_DK.png
bottom of page