top of page
  • Forfatters billedeA-Fys

VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI


Vederlagsfri fysioterapi sættes på pause

Kære patient,

Vi må beklageligvis informere om, at den vederlagsfrie fysioterapi desværre må sættes på pause i en periode i december.

Pausen skyldes, at den samlede ramme for udgifterne til vederlagsfri fysioterapi på landsplan ser ud til at blive overskredet og konsekvensen er desværre, at vi må sætte al vederlagsfri behandling/træning på pause de sidste 2 uger af 2022.

Dette betyder, at vi ikke kan tilbyde behandling og træning på hold med mindre, at du selv ønsker at betale det fulde honorar.

På Fysio.dk kan du læse, at Danske Fysioterapeuter den 25. november har opfordret de praktiserende fysioterapeuter til at sætte alle patienter i den vederlagsfri ordning på pause i en periode i december måned.

Vi er desværre nødt til at følge denne opfordring, selvom det ikke er med vores gode vilje, da vi ved, at det vil få konsekvenser for jer alle. Men hvis ikke vi gør dette, vil det forringe den vederlagsfri ordning yderligere, da der vil være færre midler i ordningen næste år.

Hvis du vil klage over pausen vedr. din behandling med tilskud, kan du inden 6 uger skrive til din bopælskommune eller direkte til regionen. Vi opfordrer også til, at du kontakter din patientforening, så der kan komme mest muligt fokus på dette problem. Jo flere, der gør opmærksom på problemet, f.eks. ved at klage, jo større er sandsynligheden for, at vi får råbt politikerne op.

Du må meget gerne aftale med din fysioterapeut, hvilken løsning du ønsker året ud.

Vi er klar til at optage behandlinger og træning igen d. 2. januar 2023 😊

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra os alle i FysioDanmark A-Fys

Hvis du ønsker behandling med egenbetaling, er honorarerne: Individuel behandling kr. 307,95 Holdtræning kr. 205,30


Du kan klage over pausen her: Styrelsen for patientklager https://stpk.dk/borgere/klag-over-en-behandling/



194 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page