top of page
mand laver strækøvelse i fitnesscenter

EMS

Her kan du læse om EMS-træning – en effektiv metode med elektrisk muskelstimulation, som bruges til både styrketræning og genoptræning. Perfekt til dig, der ønsker intensiv træning på kort tid.

Hvad er EMS?

EMS står for elektrisk muskel stimulation, og EMS har været kendt i fysioterapien i over 40 år, hvor man har brugt det til genoptræning af muskler. Dine muskler bliver styret af elektroniske impulser fra din hjerne og det er disse små strømimpulser, som får musklerne til at gøre det, du vil have dem til. EMS benytter sig af samme funktion og forstærker de impulser, der kommer fra din egen krop og skaber spænding i muskelvævet. Kombineret med de rigtige øvelser giver det en meget intensiv og effektiv træning.

Hvordan fungerer EMS træning?

Du træner iført en dragt med indbyggede elektroder, herunder specielt træningstøj. Disse elektroder giver dig impulser på de store muskelgrupper (ben, mave, baller, ryg, bryst, arme og skuldre).
Du vil igennem hele træningssession blive guidet i forskellige øvelser, antal gange, tempo mv.
Uanset om du træner i forvejen og ønsker at optimere din træning, eller om du er i gang med genoptræning efter en skade, så giver EMS dig en unik mulighed, for at opnå et hurtigt og sikkert resultat. Fordelen ved denne form for træning er desuden, at du kan træne styrketræning uden at belaste dine led.
 
Du vil altid blive trænet af en fysio-assistent, fysioterapeut eller en personlig træner, som vejleder dig igennem en række øvelser. Selve træningssessionen tager kun 20 min. Ved din første træning vil du få en grundig instruktion, så du er tryg ved træningsformen. Vi gennemgår hver muskelgruppe en ad gangen, så træningsintensiteten bliver tilpasset specifikt til dig. Din specifikke træningsprofil bliver gemt, så dine indstillinger er klar til din næste træning.
 
Ved de efterfølgende trænings-sessioner vil øvelserne blive tilpasset dig. Du vil opleve at din styrke trænes og øges, og der er også mulighed for at sammensætte træningen, så du også får pulsen op.

Den optimale genoptræning

EMS har været anvendt i årtier, både inden for forebyggelse og genoptræning. EMS benyttes blandt andet ved muskelopbygning efter operation, muskelspændinger og rygsmerter. EMS-træning er både optimal, når det kommer til genoptræning af specifikke muskler eller grupper af muskler.
EMS-træning er træning, hvor du kan træne hård styrketræning med en minimal vægtbelastning og derved belastning af dine led. Dette er en stor fordel for dig, hvis du fx har problemer med ryg, knæ eller skulder. For optimal effekt, så anbefaler vi, at du træner EMS 1-2 gange om ugen. ​ 

Alle øvelser udføres liggende og stående.

EMS-træningsudstyr og dragter hængende på stativ i træningsrum
EMS-træningsstation med skærm og udstyr ved træningsmåtter

Bemærk:

Til din første prøvetræning låner du et prøvesæt af træningsundertøjet hos os, som du får udleveret ved ankomst. Dernæst vil en af vores instruktører iføre dig dragten med elektroderne på og oprette din træningsprofil i systemet. Så vil systemet indstilles i styrke af impulserne ved de forskellige kropsdele, samt vil der være mulighed for at justere intensiteten både op og ned under træningen. 
 

Det er kun muligt at låne træningsundertøjet til prøvetræningen, herefter skal der tilkøbes et sæt til yderligere brug.  Du vil blive bedt om at underskrive en samtykke erklæring, denne skal  kun underskrives første gang.

Det er kun muligt at købe 1 prøvesession pr person. 
Der kan trænes 2 personer af gangen, som køre hver sin træning med samme instruktør under fitness brug af EMS. Du kan derfor sagtens have din egen træning samtidigt med en anden, under samme bookede session. Og din partner eller gode ven har mulighed for at booke så det er dem der træner sammen dig! Ved fysioterapi behandlinger, vil der kun være en på af gangen.

 

Afbud skal ske senest dagen før kl 18 – ellers vil det regnes som en træningssession.

VIGTIGT! 
Visse lidelser vil være en kontraindikation for EMS-træning (en kontraindikation betyder, at en lidelse eller en bestemt situation gør en behandling/medicin/træning uegnet eller decideret forbudt):

 

EMS tilbydes aldrig i forbindelse med: cancer, pacemaker, visse nerve-sygdomme, tuberkulose, sygdomme associeret med feber, akutte bakterielle eller virale infektioner mm.

 

EMS anbefales heller ikke til gravide.

 

Tilstande som fx epilepsi, diabetes, visse hjertesygdomme osv. behøver ikke at være en kontraindikation, men hvis du eller vi er i tvivl, så lader vi tvivlen komme dig til gode og undlader EMS-træning. Ved tvivlsspørgsmål kan du evt. spørge egen læge eller din fysioterapeut inden du påtænker at påbegynde EMS-træning.

 

Ovenstående liste er ikke fuldkommen, så hvis du fejler noget, så informér altid din instruktør inden træning påbegyndes, så enhver tvivl kan fjernes inden træning.

Søger du mere infomation om hvad vi tilbyder inden for fitness?

SOLRØD

FysioDanmark A-Fys Solrød

Langager 6
2680 Solrød Strand


Tlf.: 56 14 52 11

Telefontider:

Mandag til torsdag 7-20

Fredag 7-18 Weekend/helligdage 8-13

Kontakt os her

eller på mail@a-fys.dk

 

Abildhauges Fysioterapi & Træning ApS 

CVR-nr.: 10057663

Åbningstider:

 

Mandag 

Tirsdag   

Onsdag

Torsdag  

Fredag

Lørdag   

Søndag

Helligdage
 

 

07:00 - 21:00

07:00 - 21:00

07:00 - 21:00

07:00 - 21:00

07:00 - 19:00

08:00 - 14:00

08:00 - 14:00

08:00 - 14:00

Åbningstider
for udendørs fitness:


Mandag-torsdag   07:00 - 20:30
Fredag                     07:00 - 18:30
Lørdag-søndag      08:00 - 13:30

Faste lukkedage:

25. december

26. december

1. januar

  • Instagram
  • Facebook

Links til privatlivspolitik

og rapporter

Link til Styrelsen for Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelse

Vi samarbejder med alle sundhedsforsikringer bl.a.

Sygeforsikring danmarks logo
Prima care Logo
gjensidige logo
danica pension logo
tryg logo
pension danmark logo
pfa pension logo
dansk sundshedsforsikring logo
bottom of page